Oversigt

Beskrivelse

Feriepark med masser af oplevelser for den aktive familie
Landal PUUR Exloo Feriepark ligger i et fredfyldt og naturskønt område tæt på skov og hede. Alle vores ferieboliger er fritliggende i grønne omgivelser. Vi har huse fra 113 m2, med plads til 6 personer, til 176 m2 store 10-personers huse. Alle husene er i to plan og moderne indrettet med alle bekvemmeligheder og sauna.

Aktiviteter inde og ude
De grønne omgivelser indbyder til cykel- og vandreture i skoven, hen over heden, langs søerne og til områdets charmerende gamle landsbyer. Ta’ madkurven med og hyg jer med en picnic undervejs. De mere garvede cyklister kan glæde sig til at afprøve de 12 MTB-ruter og de 8 BMX-baner i UNESCO Global Geopark. Cykler til store som små kan lejes i ferieparken.

Ferietid er tid til leg med børnene, hvilket bowling- og minigolfbanerne indbyder til. I kan også dyste på tennisbanerne, udstyr kan lånes i receptionen, og give den gas på hoppepuden og legepladsen.  I sommermånederne er friluftsbadet De Leewal åbent. Det ligger i nærheden af ferieparken, og her er der både vandrutsjebane for vandhundene og soppebassin til familiens yngste. Ferieparkens gæster kan også benytte den indendørs swimmingpool og wellness afdeling på det 4-stjernede hotel, der ligger lige ved ferieparken.

Mad og drikke
Der er både cafe og restaurant ved ferieparken, og vil I hellere spise i feriehuset, er det nemt at bestille og få leveret både mad- og drikkevarer lige til døren. Er I villige til at køre efter det, er der flere gode restauranter inden for overskuelig afstand fra Ferieparken. Bl.a. i Valthe (3,9 km), i Odoorn (8,8 km) og i Schoonloo (17,7 km).

Oplevelser i nærheden
Naturen omkring ferieparken byder på mange skønne oplevelser. I skoven Hunzebos kan I gå i Sabeltandtigersporet og udfordre jer selv på kabelbanen på den store naturlegeplads. I kan også opleve historien i Stendyssecentret i Borger, møde fårehyrden med sine får i landsbyen de Schaapskooi og besøge områdets museer. Børnene vil elske en tur i det eventyrlige Kabouterland Exloo, Wildlands Adventure Zoo Emmen og Hollands største udendørs vandpark DX Adventurepark i Gasselte.