Oversigt

Beskrivelse

Landhotel Spornitz ligger kun 6 km fra motorvej A 24 (Hamborg-Berlin) i retning mod Parchim på hovedvej B191, så det er nemt at komme hertil. Der er 90 gratis parkeringspladser direkte ved hotellet.

Hotellet har 134 dobbeltværelser, hvoraf et af værelserne er handicapvenligt. Alle værelser er udstyret med eget badeværelse, skrivebord, telefon med direkte opkaldslinje, tv med radio og gratis WLAN. 

I restauranten og i den hyggelige, rustikke "Kartoffelstube" serveres mecklenburgske specialiteter som bl.a. friskfangede fisk fra lokale vandløb, vildt fra de nærtliggende skove, frisktappet lokale øl og udvalgte vine fra tyske og internationale vinproducenter. 

Hotellets bibliotek er en "oase af ro". Slap af her eller i hotellets sauna. I kan også være aktive i hotellets fitnessrum.

Udflugter i det omkringliggende område
To af Tysklands største søer, Müritz-søen og Schwerin-søen, samt 1.750 mellemstore og små søer gør Mecklenburg-Vorpommern til et sandt ferieparadis for aktive friluftsmennesker. Natur- og fuglereservatet "Lewitz" befinder sig lige bag hotellet og er blot et af de mange spændende naturområder, der varmt kan anbefales til cykel- og vandreture.

Alternativt kan I "opleve" det smukke landskab på en tur med vores ”DDR-Trabbi” og slutte dagen af med en afslappende picnic. 

Derudover er Landhotel Spornitz det perfekte udgangspunkt for jagtture til udvalgte jagtområder og for lystfiskere.

Vil I have endnu mere motion og sjove oplevelser for hele familien, ligger alpincenter Hamburg-Wittenburg med stor indendørs og udendørs fun-arena kun få minutter fra hotellet.

Benyt også lejligheden til at besøge områdets smukke slotte. Ludwigslust Slot ligger 19 km og Schwerin Slot 45 km fra hotellet.

Faciliteter

  • Generelt

    • Parkeringsmuligheder
    • Gratis parkering
  • Indretning

    • Restaurant
  • Velvære

    • Sauna