Sommerhus - 7 personer - Rævehulevej - Gl. Skagen - 9990 - Skagen

7 personer
Feriehus / Ferielejlighed

Oversigt

Emne nr.: 332-020429
7 overnatninger
Fra DKK 12.185,-
Inkl. rengøring og forsikring
7 personer
  • Soverum 5
  • Boligareal 160 m²
  • Grundareal 5.360 m²
  • Husdyr 1
  • Tilbyder miniferie Ja
  • Afstand vand 150 m
  • Afstand indkøb 3.300 m
  • Internet Ja
  • Brændeovn Ja
  • Vaskemaskine Ja
  • Opvaskemaskine Ja
  • Ikkeryger Ja
Se alle faciliteter

Beskrivelse

Stort familiehus i klitterne. 

På fantastisk flot, stor og åben naturgrund tæt på Vesterhavet lige ved foden af det gamle sømærke i Gl. Skagen ligger denne spændende feriebolig.

Om huset:

Huset er bygget i 1969, har stråtag, er flot, tidstypisk og rustikt indrettet med møbler, farver og inventar fra 1950-1960'erne. Ferieboligen er med nænsom hånd løbende renoveret og huset står klar til at byde gæster, der sætter pris på en uformel, enkel og afslappet atmosfære, velkommen.

I stueetagen med god loftshøjde findes stor opholdsstue med muret pejs, skøn og stor bogreol, lamper med Le Klint-skærme og hyggelige møbler, hvor man samles omkring sofabordet til kort-eller brætspil. Fra opholdsstuen er der via terrassedør udgang til klitområde mod vest. I forlængelse af opholdsstuen hyggeligt spisehjørne med god plads omkring spisebordet. Husets mindre køkken ligger ved siden af spisestuen og er smart og direkte forbundet med spisestuen via en større serveringsluge i væggen mellem spisestue og køkken. Det fine gamle køkken er indrettet med komfur, køleskab, skabsfryser samt opvaskemaskine. Huset har kun ét badeværelse. Badeværelset er delt i to rum - et rum med toilet og håndvask og et rum med brusebad, håndvask og vaskemaskine.

Midt i husets stueetage findes flot og markant trappe med opgang til 1.salen. De tre af husets i alt fem soveværelser er indrettet i stueetagen. Et soveværelse med køjeseng, samt to soveværelser med hver sin enkeltseng. God skabsplads i begge enkeltværelser. På 1.salen et soveværelse med stor dobbeltseng og skøn udsigt mod øst. I den anden gavl soveværelse med enkeltseng og flot udsigt mod nordvest. På trappeafsatsen stort åbent gangareal og flere indbyggede skabe med god opbevaringsplads. 

Samtlige af husets soveværelser er indrettet med skriveplads. Enten med skrivebord eller bord med skriveplads.

Huset har mange anvendelsesmuligheder. Har man brug for i rolige omgivelser at kunne holde et seminar eller en workshop med få deltagere, få skrevet og afsluttet sin Phd. eller arbejde med andre skriveopgaver, er her arbejdsro og gode muligheder for at koncentrere sig og slappe af i skønne omgivelser.

Husets ejere er en meget litterær familie og den store bogreol med masser af spændende bøger, står gerne til gæsternes rådighed. Bøgerne sættes på plads i reolen efter endt læsning og før huset forlades.

Udendørs forkæler huset sine gæster med forrygende stor naturgrund og kort gåafstand til stranden. Desuden er der foran huset, i læ for vinden, indrettet en skøn flisebelagt terrasse med havemøbler og parasol. Sort stakit omkranser terrassen og er forbundet med ferieboligens garage /udhus. 

Seværdigheder i nærområdet:

Solnedgangspladsen i Gl. Skagen hvor man mødes hver aften for at nyde de vidunderlige solnedgange over Vesterhavet og klappe solen ned.

Den Tilsandede Kirke samt Naturhistorisk Museum (åbent i sommerhalvåret) nås en kort gå- eller cykeltur fra ferieboligen. Fortsæt f.eks. ad den gamle kirkesti fra Den Tilsandede Kirke og ind til Skagen centrum. Her møder man først Kystmuseet, Klitgården Refugium, Drachmanns Hus og den røde skurby, ved Skipperskolen. I de rødmalede skure opbevarer de lokale fiskere deres garn og fiskegrej og de har altid en skrøne eller to, de gerne fortæller videre.

I Skagen centrum er der masser af caféer og restauranter samt et meget stort udvalg af detailbutikker, kunsthåndværkere og gallerier. Et besøg på Skagens Museum og Grenen, hvor de to have Skagerak og Kattegat mødes, er naturligvis også et vigtig punkt på ferieprogrammet, når man ferierer i Skagenområdet.

Spiser man gerne ude på restaurant findes i Gl. Skagen: Restaurant Hyttefadet (www.hyttefadet-skagen.dk) og restauranterne på Ruths Hotel (www.ruths-hotel.dk)

Husdyr:

Hund tilladt men kun på forespørgsel.

Hund skal føres i snor i området.

Øvrigt:

På Rævehulevej, som er en privat fælles grusvej, køres med 20 km./time.

Mulighed for parkering af 4 biler i indkørslen til ferieboligen.

Sengepladser til i alt 7 personer.

Huset har kun ét badeværelse.

Gratis wifi til rådighed.

Elvarme.

Betaling af forbrug ifølge aflæsning.

Obligatorisk slutrengøring.

Depositum opkræves.

Nærmeste indkøbsmulighed: Meny - 9 minutters kørsel og 4,3 km. fra ferieboligen.

Offentlig transport:

Tog fra Aalborg til Skagen. I Skagen er der to stoppesteder. Skagen Station knapt 6 km. fra ferieboligen samt Frederikshavnsvej, ved indkørslen til Skagen centrum, knapt 4 km fra ferieboligen.

I sommerhalvåret går der bybus mellem Skagen og Gl. Skagen. Nærmeste stoppested ved Jeckels Hotel i Gl. Skagen eller ved Skagen Camping på Flagbakkevej.

 

Faciliteter

  • Generelt

    Byggeår
    1969
    Grundareal m²
    5360
    Husareal m²
    160
    Husdyr tilladt
    Ja
    Rygning ikke tilladt
    Ja
    Renoveret år
    1975
    Garage
    Ja
    Naturgrund
    Ja
    Klinkegulv
    Ja
    Trægulv
    Ja
    Tæppe på gulv
    Ja
    Husdyr antal
    1
    Separat køkken
    Ja
    Gratis parkering
    Ja
  • Afstande

    Afstand indkøb i meter
    3,3 km
    Afstand kyst i meter
    150 m
  • Sovepladser

    Antal soverum
    5
    Dobbeltsenge antal
    1
    Enkelsenge antal
    3
    Køjeseng antal
    2
    3/4 senge antal
    1
    Antal sovepladser
    7
  • Hårde hvidevarer

    komfur : EL
    Ja
    Vaskemaskine
    Ja
    Opvaskemaskine
    Ja
    Køleskab m/frost
    Ja
  • Opvarmning

    Elvarme
    Ja
    Muret pejs
    Ja
  • Bad

    Toiletter antal
    1
    Bruseniche antal
    1
    Antal badeværelser
    1
  • Udstyr

    Strygejern
    Ja
    Strygebræt
    Ja
    Støvsuger
    Ja
    Brødrister
    Ja
  • Udendørs

    Havemøbler
    Ja
    Gårdhave m2
    15
  • Multimedier

    TV
    Ja
    DVD-afspiller
    Ja
    Radio
    Ja
    CD
    Ja
    WiFi
    Ja
  • Rabatter

    Miniferie
    Ja
  • 200. Koncepter

    Cykel og vandreture
    Ja
    Badeferie
    Ja
    Ferie med børn
    Ja

Miniferie

Der er begrænset mulighed for miniferie hele året, typisk uden for højsæsonen.

Priser og kalender

Kalender

Ankomst

Næste
Ledig
Optaget
   Ankomst mulig

Varighed

Varighed

Personer

Personer

Pris

Periode

Ankomst
Afrejse
Varighed
1 uge

Personer

Ingen personer er valgt

Bemærk

Ankomst er ikke valgt.
Der er ikke valgt personer.
Lejebetingelser