Møllebækkens Købmandsgård

BESØG DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD
Møllebækkens Købmandsgård er et levende museum og butik bygget ud fra den gamle tradition anno 1908.
Alt fungerer som i gamle dage med gammeldags kaffemøller, messing kasseapparat og sjove gamle ting, der hænger ned fra loftet. Overalt er der minder fra fortiden, f.eks. gamle rationeringsmærker, kaffemøller, mælkeflasker, Richs kaffeerstatning og toiletpapir fra krigens tid.
Hos købmanden finder du også unikke varer, som f.eks. genoptryk af gamle klippeark og glansbilleder, friskmalet chokoladekaffe, hjemmeblandet te, øl fra de små bryggerier, trælegetøj, gammeldags bolsjer, chokolade, gammeldags saftevand, julepynt, børnebøger, delikatesser, håndlavede sæber, gavekurve og meget mere.
På første sal kan du besøge den store juleudstilling med elektrisk togbane, hestevogn, kane, nisselandskab og masser af julenostalgi. Den 100 m2 store juleudstilling er åben hele året rundt, og den er lavet, som dengang man trykkede næsen flad mod Daells varehus' juleudstilling i Nørregade i København.
Møllebækkens Købmandsgård ligger på en firelænget gård ned til Møllebækken, og på gården finder du også Møllebækkens iskagehus, hvor du kan nyde en isvaffel eller en pølse ved åen hele sommeren. Vil du hellere have rigtig frokost, så kan den nydes på Korporalskroen, der har til huse i nabobygningerne. Slutteligt skal også nævnes den lille ostebutik på gårdspladsen og den smukke Karlslunde kalkgrav i gåafstand fra Købmanden.
Det er en fantastisk oplevelse med en helt unik stemning, så tag familien med og lav en hyggelig udflugt til den gamle købmandsgård.
Åbent alle ugens dage fra 10-17 inkl. søndag.





Andre artikler om Køge Bugt
Sommerhus Køge Bugt
Køge Bugt byder velkommen til skønne og børnevenlige sandstrande. Oplev også de flotte bygninger i den ældste og meget charmerende del af Køge, og tag på shopping i byens mange butikker.Privat sommerhusudlejning Køge Bugt
Glæd dig til et uforglemmeligt ophold sammen med familie eller venner i et privat sommerhus ved Køge Bugt. Du kan så let som ingenting finde det helt rigtige sommerhus hos os.