Helligsø ligger ved smukke Nationalpark Thy, som er et fantastisk område både til afslapning, men også til aktiviteter som cykeludflugter og vandreture. Området er ligeledes velegnet til udøvelse af forskellige former for vandsport og lystfiskeri.
Vælg mellem 80 sommerhuse
Dejlig feriehus i træ til 8 personer er beliggende i Helligsø meget tæt på Limfjorden i Thy.
Dejlig feriehus i træ til 8 personer beliggende meget tæt på Limfjorden i Thy. Huset og grunden er omgivet af en flot træbeplantning der giver god læ, så man ugenert kan nyde freden og roen, eller lege med børnene på græsplænen. Emne nr. 089-339

Helligsø ligger i den sydlige del af Thy og er et oplagt feriested hvis man foretrækker rolige og fredelige omgivelser, der er velegnet både til afslappende stunder og et aktivt friluftsliv. Godt 8 km fra Helligsø ligger byen Hurup, hvor der findes et udmærket udvalg af såvel butikker som spisesteder.

Der er mange gode muligheder for lystfiskeri i nærheden af Helligsø – populære steder er eksempelvis høfderne ved Agger (15 km) og ved den smukke Flade Sø (18 km) i National Park Thy. I Flade Sø kan der fiskes efter sandart, gedde, aborre, skalle, brasen og ål.

Den store naturattraktion Nationalpark Thys dejlige landskab og friske luft er der mulighed for at opleve og nyde på forskellig vis. Områdets mange veje og stier lægger op til vidunderlige vandreture, enten med guide eller på egen hånd, lige som det store og uspolerede areal, Nationalpark Thy udgør, også egner sig virkelig godt til cykeludflugter. Vestkyststiens cykelrute (national cykelrute nr. 1) samt ture i områderne ved Flade Sø, Ørum Sø og Vandet Sø er særlig anbefalelsesværdige.

Der er etableret en ridesti fra syd til nord i gennem hele nationalparken, og der er hesteudlejning flere forskellige steder i området - eksempelvis på Stutteri Korreborg, som tilbyder turridning på islandske heste.

Familiens yngste vil sikkert nyde at slå sig løs på de to naturlegepladser i Nationalpark Thy. Den ene ligger i Tved Klitplantage og den anden i Vilsbøl Klitplantage, hvor man også kan prøve at gå på ”skattejagt” med sin mobiltelefon – alene eller i hold.

Nationalpark Thy indeholder desuden mange naturseværdigheder – bl.a. Lodbjerg Fyr, Faddersbøl Mølle og Stenbjerg Landingsplads.

Små 5 km syd for Helligsø ligger den børnevenlige Draget Strand, som er en cirka 1 km lang strand med klart, lavt vand. Bunden består af sand og en del sten. Agger Tange Strand (16 km) er ligeledes en børnevenlig sandstrand med klitter, gode tilkørselsforhold og nærliggende parkeringsplads. Stranden er meget velegnet til kite- og windsurfing og er naturligvis også en vidunderlig legeplads for børnene, der vil elske at bygge sandslotte, flyve med drage eller spille bold på den brede sandstrand.

På Struer Museum (33 km) formidles den lokale kulturhistoriske udvikling bl.a. indenfor emner søfart og fiskeri, jernbanens historie, forfattermiljøet omkring Limfjorden i årene 1907-1940 samt Bang & Olufsens historie. Struer er desuden en hyggelig handelsby, som har en dejlig gågade med gode butikker, cafeer og restauranter.

På Mors (40 km) kan I på Museum Mors lægge vejen forbi de fire interessante besøgssteder Dueholm Kloster, Fossil- og Molermuseet, Dansk Støberimuseum og Skarregaard. I Feriepark Jesperhus kan I både nyde de smukke og flot udformede blomsterbede i parken, lade børnene slå sig løs i Hugoland, tage i 4D-biografen og komme helt tæt på dyrene i den børnevenlige zoo. Feriepark Jesperhus har såvel indendørs- som udendørs legeland med faciliteter som minibåde, ponyridning, karruseller, rutsjebane, piratland mv.

Det kulturhistoriske frilandsmuseum Hjerl Hede (54 km) byder på mange skønne oplevelser for hele familien hvoraf en del er målrettet børnene. Her arrangeres sæsonen igennem mange aktivitetsdage, og både sommer og ved juletid er museets mange værksteder og beboelser levendegjort. I kan prøve at køre både i hestevogn og med damptog, opleve gamle husdyrsracer samt prøve at køre på ”væltepeter” og gå på stylter.

Leje af sommerhus i Helligsø med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder at du døgnet rundt kan finde og leje et sommerhus i Helligsø med den helt rigtige beliggenhed. Feline er sommerhusudlejning i Helligsø på den letteste måde. Lej dit sommerhus i Helligsø nu og gør drømmen om en skøn ferie til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse i Helligsø - enkelt og sikkert
Det er ingen sag at anvende Feline til leje af sommerhus i Helligsø. De mange muligheder for at søge betyder at du kun er få klik fra en vellykket ferie i Helligsø. Når du har fundet det helt rigtige sommerhus er det enkelt og sikkert at leje det. Lej dit sommerhus i Helligsø hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus i Helligsø her
Ferien er den tid på året alle glæder sig til, men derfor er der jo ikke nogen årsag til at give mere end nødvendigt for den. Den situation vil du aldrig havne i her. Vi står inde for at ligegyldigt hvornår du lejer et sommerhus i Helligsø, et feriehus i Helligsø eller en feriebolig i Helligsø er der ingen andre bureauer der har en lavere pris end vi har. Feline betyder ferie i Helligsø til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus i Helligsø nu!

Vælg mellem 80 sommerhuse

Områdeanmeldelser

2 voksne 0 børn 2 husdyr 7 overnatninger 2023 december
Lidt kedeligt slidt sommerhus område
Helligsø
4 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Der var langt til alt.
Helligsø
4 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Fantastisk natur, men ikke meget at se ud over det.
Helligsø
4 voksne 0 børn 1 husdyr 2 overnatninger 2023 maj
Perfekt beliggenhed nær stranden - meget smuk udsigt
Helligsø
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 marts
Beliggenheden kan man ikke sætte en finger på. 50m til stranden og mange flotte områder i nærheden.
Helligsø

Andre artikler

  1. Sommerhus Thy

    Fantastiske Nationalpark Thy, Danmarks første havbad i Vorupør, levendegjort Middelalderliv i Spøttrup samt spændende og lærerige aktiviteter i JyllandsAkvariet, hvor I kommer helt tæt på det maritime liv. Alt dette kan opleves på en ferie i dejlige Thy.
    Både på stranden ved Vorupør, Thy
  2. Sommerhus Vesterhavet

    Langs Vesterhavet findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra grænselandet i syd og hele vejen op til Hanstholm i nord findes tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Søndevig kyst og Vesterhavet