Oversigt

Beskrivelse

Seehotel Dreiklang: Harmoni og afslapning ved søen i Plön
Wellness og afslapning i harmoni med kroppen - det kan man opleve på ’Seehotel Dreiklang’ ved byen Plön i Holstensk Schweiz, et område med over 200 søer lige syd for Kiel, en times kørsel fra grænsen.

Seehotel Dreiklang er et sted hvor man holder ferie og slapper af, men også plejer helbredet. Der bliver budt på kure med udrensning og afgiftning af kroppen samt dejlige massager med æteriske olier i den smukke, 400 kvadratmeter store wellness-afdeling. Man kan nyde en stor pool, tre slags saunaer og mange forskellige former for behandlinger som massager, ansigtspleje eller thalasso (behandlinger med havvand).

Seehotel Dreiklang ligger lige ved én af de store søer rundt omkring Plön, hvor vandet er rent, lavt og børnevenligt. Værelserne på hotellet er store, på op til 100 kvadratmeter med altan ud til søen, lille køkken (køleskab, 2 kogeplader, microovn) og rummelige badeværelser. Ideelt til familier med børn eller et ophold med venner.

Seehotel Dreiklang tilbyder flere forskellige arrangementer, det mest populære er ’Kurze Auszeit’ (kort time-out) med to overnatninger, morgenmad og aftensmad samt wellness – det hele til en rimelig pris.

Man er opmærksom på at servicere de danske gæster optimalt.
”To af vores medarbejdere taler dansk, menukortene finds også på dansk og selvfølgelig giver vi tips til udflugter”.

Det kan for eksempel være et besøg på Plön Slot, som er byens vartegn. Ved en tur igennem Plöns gamle bydel kan man nyde de små gyder og bindingsværkshuse, hygge sig med jazz, vinfest eller teater. Den berømte Schleswig-Holstein Musikfestival finder også sted i Plön om sommeren.

Det er oplagt at opdage naturen i området. Man kan leje cykler på hotellet eller gå ture ved søerne. Der er heller ikke langt til Østersøens traditionelle badebyer, som Timmendorfer Strand og Travemünde.

Hund kan medbringes på forespørgsel og mod gebyr.
 

Faciliteter

  • Afstande

    Banegård
    800 m
    Busstop
    200 m
    By
    4 km
    Golfbane
    8 km
    Hav/fjord
    50 m
    Indkøb
    500 m
    Lufthavn
    100 km
    Lystfiskeri
    50 m
  • Børneaktiviteter

    Børnebassin
    Ja
  • Generelt

    Byggeår
    2001
    Parkeringsmuligheder
    Ja
    Reception
    Ja
    Renoveret
    2011
  • Indretning

    Bar
    Ja
    Café
    Ja
    Krostue
    Ja
    Opholdsstue med TV
    Ja
    Restaurant
    Ja
    Roomservice
    Ja
    Tøjvask/rens
    Ja
    Røgfrit hotel
    Ja
  • Kapacitet

    Antal lejligheder
    28
    Antal senge
    120
    Antal værelser
    56
  • Velvære

    Badeland
    Ja
    Massage
    Ja
    Swimmingpool inde
    Ja
    Wellness
    Ja