Oversigt

Beskrivelse

Ringkøbing er en gammel handels- og søfartsby med en historie tilbage til midten af 1200–tallet. I byen opleves stadig en intim og hyggelig atmosfære, og i bymidten ligger smukke, gamle huse ud til snævre, brostensbelagte gader.

Ved byens torv ligger Hotel Ringkjøbing - byens ældste hus. Bygningen er opført i bindingsværk ca. år 1600 og rummede på daværende tidspunkt byens og omegnens største købmandsgård. Siden 1833 har den dannet rammen om Hotel Ringkjøbing, der i dag er topmoderne.

På Hotel Ringkjøbing kan du få opladet din energi. Nyd et par dage med købstadshygge, god dansk mad og hinanden. Hotel Ringkjøbing er kendt for at kræse om maden, både når det gælder smag, anretning og mængde - og hermed lægges op til en aften udover det sædvanlige.

Med et besøg i Ringkøbing er en tur til Vesterhavet næsten et "must". Vesterhavet er alt fra efterårets muligheder for at søge rav på stranden, over frådende vinterstorme til bagende somerdage i klitterne for hele familien. Uanset hvornår man besøger Vesterhavet, får man en naturoplevelse og livet. Skal der ske lidt mere kan vi foreslå Adventure Parken, Familiepark West eller Beach Bowl i Søndervig.

Mindre kæledyr er velkomne på hotellet - dog mod betaling af et mindre tillæg.

 

Faciliteter

  • Indretning

    Bar
    Ja
    Restaurant
    Ja
  • Kapacitet

    Antal personer selskaber
    100
    Antal værelser
    51