Står folk foran en S-tog-station eller undergrundsbanen og fægter hjælpeløst med et foldet køreplan – så er det med sikkerhed turister, der prøver at finde rundt i Berlins vidt forgrenede transportnetværk.
Se ferielejligheder og ferieboliger i Berlin her
ferielejlighed berlin_354-DE-10117-01
Emne nr. 354-DE-10117-01.

Bemærk: Alle prisangivelser er fra april 2013; der tages forbehold for at de kan have ændret sig.
Hotellerne uddeler som regel en gratis plan med et kort af det kombinerede S- og U-tognet, der omfatter city såvel som området Storberlin. Studer planen godt og find endestationernes navn eller nummeret af linjen, så man bedre kan orientere sig undervejs.

Hvis man vil se meget på kort tid, kan det anbefales at forberede sig. På nettet finder man blandt andet http://www.fahrinfo-berlin.de/, udgivet af Berliner Verkehrsbetriebe (BVG). Her kan man søge efter konkrete forbindelser, f.eks. mellem Kurfürstendamm og Brandenburger Tor. Knyttet til en selvvalgt dato vises så afgangs- og ankomsttider plus de relevante forbindelser med S-tog, undergrundsbanen (U-Bahn) eller bus.

Her kan man også se, hvor man skal skifte, og hvor meget det koster. Der findes dagkort eller flerdagskort fra 6,50 euro (48 kroner) og opad, som man køber i automater ved stationerne. En enkelt tur koster 2,40 euro (18 kroner).

Se ferielejligheder og ferieboliger i Berlin her

Det er hurtigst at bevæge sig rundt med U-togene. S-tog kan man bruge til længere strækninger, for eksempel til byen Potsdam med renæssanceslottet Sans Souci eller til lufthavnen Schönefeld. Fra Tegel-lufthavnen kommer man nemmest ind til byen med taxa. Turen til centrum koster knap 20 euro (150 kroner). At køre med taxa i Berlin er meget billigere end i Danmark, det koster omtrent det halve. Vognene står alle vigtige steder i byen. Hvis man ikke vil bruge U-Bahn om aftenen, så er taxa et godt alternativ.

Berlin på cykel eller Segway

Flere og flere besøgende opdager Berlin på cykel. Man kan leje cykler flere steder, for eksempel hos http://www.fahrradverleihberlin.com/, hvor man taler engelsk. (Du finder dem ved Alexanderplatz og ved banegården Bahnhof Zoo). Byen er flad, og der er cykelstier mange steder. Dejligt er det eksempelvis at cykle i den mere end 200 hektar store park Tiergarten, hvor man hører fugle kvidre og er omgivet af de mange grønne træer og buske. Cyklen hjælper også med at komme hurtigere rundt, end når man skal gå de nogle gange lange veje fra én seværdighed til den næste.

Berlin kan også opdages ved hjælp af en Segway. Det tohjulede køretøj virker stadigvæk lidt eksotisk, men hos City Segway Tourstilbyder man tre forskellige ture igennem Berlin. Udlejningsstedet ligger ved Karl-Liebknecht-Strasse i nærheden af Alexanderplatz.

Se ferielejligheder og ferieboliger i Berlin her

Vil man kombinere besigtigelse med transport, så kan ’Berlin Welcome Card’ anbefales. Transporten med S- og U-tog samt med bus bliver kædet sammen med en rabat på mere end 200 attraktioner. Sejladserne på Spree-floden kan for eksempel kombineres med et museumsbesøg.

Berlin kan selvfølgelig også udforskes til fods. Der er lange veje, byen er spredt ud over mange kilometer i diameter, men mens man vandrer igennem de spændende bydele, kan man snuse til den specielle Berliner- stemning og få alle de mange indtryk direkte ind.

Se ferielejligheder og ferieboliger i Berlin her

Andre artikler om Berlin

  • Feriebolig Berlin

    Kom tæt på den spændende by der har rejst sig fra ruinerne efter Anden Verdenskrig, og som spillede en hovedrolle under Den Kolde Krig. Gå en tur op ad Unter den Linden, igennem Brandenburger Tor, og se byen fra oven fra toppen af Rigsdagen. Berlin er en fascinerende blanding af gammelt og nyt, som bare skal opleves.
    Denne husbåd i Berlin er til 6 personer vil besnære jer med sine rene linjer og er samtidig praktisk kompakt.
  • Museumsinsel - 6000 års historie på ét sted

    Museumsinsel (Museumsøen) på en ø i Spree-floden i bydelen Berlin Mitte er et kulturelt kompleks uden sidestykke i verden, når det gælder arkæologi og kunst af den ældre slags. 6000 års historie er samlet i fem museer på én kvadratkilometer – fantastisk!
    ferielejlighed berlin_305-DE1000.194.1
  • Muren - Minder om Berlins fortid

    De første stykker af Muren ser jeg på Potsdamer Platz: Omkranset af skyskrabere og futuristisk arkitektur stikker et par blokke op forsynet med informationstavler og dækket af farverige graffitis.
    ferielejlighed berlin_305-DE1000.465.1
  • Berlin - Lidt anderledes

    At drikke en øl, mens man sidder på et toiletbræt på ’KLO’ (baren Lokum), at spise i totalt mørke, at vandre rundt i undergrunden af byen eller tage på safari med en ’Trabi’ (DDR-bilen Trabant). Der er næsten ikke noget, man ikke kan i Berlin!
    ferielejlighed berlin_305-DE1000.810.2
  • Berlin på tre dage

    Farverigt og indbydende: Sådan hilser en pyntet statue af bjørnen, byens vartegn, da jeg træder ind i hotellet midt i Berlin. Den tyske hovedstad er en multikulturel og pulserende metropol med alt hvad hjertet begærer.
    ferielejlighed berlin_305-DE1000.280.1

Andre artikler

  1. Feriebolig Tyskland

    Tyskland er nok det land i Europa, hvor mangfoldigheden er størst. Naturen byder på hav, søer og kanaler i nord og bjerge, store skove med vandfald og fossende floder længere syd på. Landet bugner af natur- og dyreparker, og historisk og kulturelt er det et sandt skattekammer af slotte, borge, klostre og middelalder landsbyer. Naturen og kulturen er rigt repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste.
    Tilbring din ferie i denne smagsfuldt indrettede lejlighed til 3 personer i Bödefeld midt i regionen Sauerland.