En storbyferie i Alicante frister med shopping, tapas og restauranter for alle, heftigt natteliv, markeder, kunst, snævre gader i den gamle bydel – og badeferie.
Se ferielejligheder og feriehuse i Alicante
storbyferie alicante_306-ES9742.210.3
Emne nr. 306-ES9742.210.3.

Storbyferie i Alicante

På en storbyferie i Alicante kan det næsten blive nødvendigt med ørepropper på en tur i byens gå ud-kvarterer først på aftenen i weekenderne.

Det skyldes en nærmest øredøvende støj af snak, råb og latter fra de mange udendørs bargæster. Og skal man igennem menneskemylderet, kan det anbefales at holde i hånd eller godt øje med hinanden for ikke at miste kontakten.

Jo, myten om de fyrige og festglade spaniere er ikke helt skæv. Det kan man forvisse sig om på en storbyferie i Alicante.

Sen shopping

Det samme gælder snakken om siesta, der fortsat medfører lukkede butikker mellem cirka klokken 14 og 17. Til gengæld kan du, når middagsheden har fortaget sig, shoppe eksempelvis modetøj, sko, kosmetik og brugskunst til klokken 21.

På en storbyferie i Alicante skal du for at shoppe søge til kvartererne omkring gaden Maisonnave, svaret på Strøget i København, og Rambla de Méndez Núñez. Her finder du alt fra designerbutikker til små traditionelle handlende.

En tur på Mercado Central er en farverig oplevelse spækket med fristende frugter, pølser, ost, skinker og andre delikatesser samt alt godt fra havet.

Andre indkøbs-eldoradoer er stormagasiner som El Corte d’Inglés og centre som Gran Via og Plaza Mar 2 i udkanten af byen samt det døgnåbne Panoramis Mall i Alicantes marina.

Se ferieboliger i Alicante

Casino og luksusyachts

Her kan du også prøve lykken i Casino del Mediterráneo eller drømme om cruises på en af havnens luksusyachter.

Frygt ikke for aftensmaden, hvis det skulle trække ud med sightseeing og shopping. Spanierne, også dem i Alicante, spiser sent, så byens restauranter oplever først rykind ved 21-22-tiden.

Du finder alt fra McDonald’s over turistrestauranter til tapasbarer, lokale bodegaer med skinker hængende i loftet og Michelin-restauranter med paella på en storbyferie i Alicante.

Se ferieboliger i Alicante

Dejlig forsinkelse

De bedste spisesteder finder du i kvarteret omkring byens teater, Teatro Principal og den gamle bydel. Her er det let at fare vild i de snævre gader eller måske blive forsinket af en drink eller en kop kaffe på en af kvarterets flere hundrede barer.

Og husk at spise mindst én is hos Livanti Gelato de Sicilia i Calle Munoz nær San Nicolas-katedralen. Isbaren med 36 smagsvarianter er stærkt vanedannende.

Ringe er det aldrig at nyde stemningen på en udendørs café. Under en parasol i skyggen for solen eller under en stjernebesat himmel den lune aftenluft.

Måske ved Alicantes berømte strandpromenade med udsigt til vajende palmer og folklore og borgen Santa Bárbara, Alicantes vartegn, der knejser på Benacantil-bjerget over byen.

Mere, og god, kultur venter i form af værker af blandt andet Picasso og Dali på Asegurada-museet og Belenes-museet med julekrybbespil i en smuk bygning fra 1800-tallet i den gamle bydel.

Se ferieboliger i Alicante

Lækker strand

Rykker det mere i lysten til at slikke sol og bade på en storbyferie i Alicante handler det om at opsøge den en kilometer lange og børnevenlige strand Playa del Postigüet ved det turkisblå Middelhav.

Stranden ligger få minutters gang fra den gamle bydel. Og sådan er det med mange af attraktionerne på en storbyferie i Alicante. De kan nås til fods på kort tid.

Du kommer nemt til Alicante med fly fra Danmark, og endnu lettere er det at booke en feriebolig i Alicante hos Feline Holidays.

Se ferielejligheder og feriehuse i Alicante

Andre artikler om Alicante

  • Feriebolig Alicante

    Alicante er hovedbyen på Costa Blanca og ligger som en perle helt ud til Middelhavet. Byen og regionen har mange spændende, historiske seværdigheder, dyreparker og vandlande og ikke mindst dejlige strande, hyggelige vige og flotte klipper. Oplev stemningen, maden og kulturen i de charmerende byer.
    Denne smagfuldt indrettede lejlighed til 4 personer ligger i grønne og rolige omgivelser i Golf Las Ramblas med tilhørende fælles udendørs swimmingpool.
  • Alicante vingård

    I bjergene bag Costa Blanca finder du den gode Alicante vin. Den står i skyggen af andre spanske vine, så på en Alicante vingård kan du nyde en hemmelighed.
    alicante vingård_356-ES-03110-14
  • Øl Alicante

    Øl og Alicante er en forfriskende affære. Nydes bedst på en lokal bar med et par tapas.
    øl alicante_356-ES-03170-105
Vis alle artikler om Alicante

Andre artikler

  1. Feriebolig Spanien

    Spanien er ikke uden grund en yndet feriedestination. Nyd det solrige klima, de vidunderlige strande ud til Middelhavets skønne, krystalklare vand – samt den store rigdom af kultur- og naturseværdigheder og gastronomien i Spanien. Fantastisk udgangspunkt for en vellykket familieferie!
    Luksuriøs bjeghytte til 9 personer med indendørs pool og dejlige græsplæner beliggende i Fornalutx mellem Tramuntana-bjergkæderne.