Jørgensø byder på et skønt og uforstyrret sommerhusområde med store træer, masser af udenomsplads til leg og boldspil og havudsigt fra mange af husene. Her er vandsjov både ved strand og i badeland, naturen bugner af frugt og grønt, som sælges ved vejkanten, og de mange slotte og herregårde vidner om en forslået fortid. Nordfyn er familieferie med kvalitet.
Vælg mellem 72 sommerhuse
Jørgensø_160-E2212

De dejlige strande i området ved Jørgensø er alle let overskuelige, og vandet er lavt, så de er ideelle til en strandtur i samvær med familien. Børne vil elske at bygge sandslotte og samle sten og skaller, og forholdene er perfekte til at sætte drager op og windsurfe. Flere af strandene, bl.a. Hasmark Strand og Flyvesandet Strand har Det Blå Flag, der vidner om rent vand og fine strandforhold. Ved Hasmark kan I få et slag minigolf, og ved Flyvesandet Strand er der bløde klitter og en dejlig skov med afmærkede vandrestier. Den skønne natur ved Jørgensø frister til cykelture, og I kan leje cykler bl.a. ved campingpladserne i Hasmark og Bogense.

Er vejret ikke til strandtur, kan I besøge det imponerende Hasmark Badeland og Wellness. Varme bassiner og rutsjebaner både inde og ude samt modstrømskanaler kan få smilet frem hos vandhundene, mens den indbydende wellness afdelingen lokker med spa, damp og sauna. Også den hyggelige svømmehal i Bogense har sjov og velvære for hele familien. Ud over varmtvandsbassiner, vipper, vandrutsjebaner til store og små og wellness afdeling finder I her et fitnesscenter samt et cafeteria.

Hvor Lillebælt og Kattegat mødes ligger Bogense, der er Nordfyns hovedby og en af Danmarks hyggeligste købstæder. Marinaen er Fyns største, og her ligger imponerende skibe side om side med den stemningsfyldte gamle fiskerihavn og en herlig fitnesslegeplads - alt sammen lige midt i byen. Gamle fiskerhytter, spændende shopping muligheder og spisesteder er med til at skabe en skøn atmosfære.

Fra Moletorvet i Bogenses gamle havn sejler det gamle træskib M/S Castor til den smukke og fredede Æbelø, der har en enestående natur og et fantastisk dyreliv. Meget af øen er dækket af skov, men der er også sletteområder, hvor dådyrene græsser. Afmærkede stier viser, hvor I må gå. Går I på stranden langs øen skal I være opmærksomme på, at kystskråningen flere steder skrider ud i vandet. Æbelø er også et dejligt sted at fiske. Øen er perfekt til flue og letspin. Derudover findes nogle af Danmarks bedste fiskesteder langs Nordfyns kyst.

I kan også opleve det skønne nordfynske farvand i kajak fra Strandlykken B&B. Her kan I også prøve lykken på Stand Up Paddle boards. Begyndere kan anbefales at sejle en tur ind til Båring Vig, mens mere erfarne sejlere f.eks. kan aflægge Æbelø en visit.

Den idylliske gamle stationsby Otterup, der blev grundlagt af vikingerne, ligger ca. 7 km fra Jørgensø. Midgårdsormen bugter sig stadigt på torvet, og byen har fine butikker, gode spisesteder, et museum og en smuk kirke. Ved byens andedam hvor I kan slappe af og nyde at have tid til hinanden, mens I beundrer de mange sorte svaner, ænder og påfugle. Otterup har torvemarked hver lørdag sommeren igennem, og den første weekend i juli afholdes et kæmpe kræmmermarked, også kaldet Nordfyns største folkefest, med mere end 100 boder, underholdning for hele familien og levende musik.

Ta’ tilbage i tiden og besøg nogle af Nordfyns mange slotte og herregårde. F.eks. den smukke herregård, Langesø Slot. Nyd en vandretur i de store skove omkring slottet eller lej en båd og se slottet fra søsiden – både kan lejes lokalt, og det er tilladt at fiske i søen. Der er også mountainbike baner og ridestier i skovene – men husk at købe licens først. Det smukke Harridslevgaard Slot fra ca. år 1230, der iflg. sagnet er en tidligere sørøverborg, har som den eneste herregård på Nordfyn åbent for besøgende på guidede ture.

Vælg mellem 72 sommerhuse

Områdeanmeldelser

2 voksne 0 børn 1 husdyr 4 overnatninger 2024 januar
Et dejligt sted
Hasmark
2 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 oktober
Hyggeligt stille område, oplagt til hygge ved vandkanten
Hasmark
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 september
Fantastisk område og dejlig strand. Forholdsvis tæt på indkøbsmuligheder
Hasmark
4 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 august
Rolig område tæt på stranden
Kristiansminde
4 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 juli
Dejlig område og god strand
Hasmark

Andre artikler

  1. Sommerhus Nordfyn

    Nordfyn kan bare noget med vand. Her finder I Fyns længste kystlinje med nogle af øens bedste strande, udsøgte fiskesteder, hyggelige marinaer og masser af mulighed for at udforske kysten fra vandsiden. For landkrabberne byder den nordlige del af Fyn på spændende slotte og herregårde med flotte parker, interessante museer og kirker, markeder, hyggelige byer og en rigtig smuk natur.
    Nordfyn_121-72-4141
  2. Sommerhus Fyn

    Fyn er er naturskøn og fredelig plet lige i midten af Danmark. Langs de fynske kyster findes mere end tusind skønt beliggende sommerhuse, så uanset hvor I vælger at tage hen vil der aldrig være langt til vandet. Besøg øens maleriske købstæder, Odense og glæd jer til de mange skønne ferieoplevelser der venter på Fyn.
    Fyn_Depositphotos_327530366_S