Freden og roen, det uforstyrrede miljø med kønne bindingsværksgårde og -huse fra 1700-tallet ved gadekæret er perfekte rammer om en hyggelig familieferie. Og så ligger Danmarks mest børnevenlige strand, den smukkeste fjord og masser af aktiviteter for hele familien til lands og til vands lige i nærheden. Ta’ cyklerne, vandreskoene og fiskestængerne med på opdagelse i den skønne natur.
Vælg mellem 177 sommerhuse
I Helberskov tæt ved strande og med havkig ligger dette indbydende sommerhus til 8 personer med tilhørende stor terrasse, der er delvis overdækket.
I Helberskov tæt ved strande og med havkig ligger dette indbydende sommerhus til 8 personer med tilhørende stor terrasse, der er delvis overdækket. Huset ligger for enden af en lukket vej i et attraktivt område med gode muligheder for fiskeri og naturoplevelser. Emne nr. 160-D6020

Den hvide sandstrand nord for havnen i Øster Hurup er kendt som Danmarks mest børnevenlige strand. Slå jer ned med tæpper, skovl og spand, en fyldt kølertaske og hyg jer i samvær med familien. Vandet er lavt, så langt øjet rækker, så man kan slappe af med en bog, mens børnene leger og bygger på stranden. En anden god badestrand er det naturskønne område Bramslev Bakker ved Mariager fjord. Her kan man køre helt ned til stranden, surfe og fiske, og området har fine vandreture i rolige omgivelser. Begge strande er tildelt Det Blå Flag, så vandkvalitet og faciliteter er helt i top. Als Rev er en 1400 m. lange strand-ø ud for Als. Den lille ø med den fine sandstrand bliver kaldt "Malolorca", og man skal vade 700 m. igennem meget lavt vand for at komme derud. Snyd ikke jer selv for at opleve en solnedgang ved vandet.

Mariager Fjord bliver forståeligt nok kaldt Danmarks smukkeste. Uforstyrrede flade enge, skove og høje skråninger, hyggelige småbyer og charmerende fiskerlejer pryder området. Fra stranden ved Als Odde kan der lejes kanoer og kajakker, så den skønne natur kan opleves fra søsiden. Prøv f.eks. GeoCaching, en GPS Skattejagt, som også kan foregå til vands. En sjov aktivitet for hele familien. Der er gemt en serie af 15 caches rundt om Mariager Fjord.

I Mariager Saltcenter får I øjnene op for saltets magi og historie. I denne spændende verden kan I prøve et varmt saltbad, opleve sydemesteren lave salt i den helt nye sydehytte og gå på opdagelse blandt verdens største samling af 2268 forskellige saltkar.

Ørredfiskeriet i Mariager Fjord er noget helt unikt, både pga. den store mængde fisk, men også pga. den helt unikke farvesammensætning af rødlige, brunlige og guldfarvede nuancer. Lej en fiskekajak eller en rolle og sejl ud til de allerbedste fiskepladser, eller kast snøren i fra bredden eller fra en af områdets fine put & take søer.

I bunden af Mariager Fjord ligger Hobro, en af Nordjyllands ældste købstæder. Her er masser af liv, handel og kultur, så brug en dag i byens spændende butikker, på museet med den gamle bryggergård og byens øvrige seværdigheder. Hobro er mest kendt for den enestående Vikingeborg Fyrkat. Få km vest for byen ligger Vikingecenter Fyrkat, der er en rekonstrueret Vikingeby med masser af aktiviteter.

På havnen i Hobro er der kultur og historie i stor stil med de gamle pakhuse, cafeer, teater og gallerier. Sydkajen er anløbssted for ”hjuldamperen” Svanen, der sommeren igennem sejler på fjorden med stop i Bramslev Bakker, Mariager og Hadsund. På Lystfartøjsmuseet kan man se de skibe, der tidligere hørte til på fjorden, og længere henne ad havnen ligger GASmuseet, der er et levende energi-museum med spændende aktiviteter for store og små.

Om I er på udflugt til fods, på cykel eller i bil finder I et utal af attraktioner og udflugtsmuligheder, bl.a. Verdenskortet i Klejtrup, Veteranjernbanen, Rold Skov og Cirkusmuseet. Besøg også en af områdets naturlegepladser. Øster Hurup er en rigtig pulserende ferieby med bl.a. et subtropiske vandland. Badelandet har en 50 m. lang vandrutsjebane, spa og sauna, så nyd at have tid til hinanden og kast jer ud i løjerne.

Er I vilde med dyr, kan en tur til Randers Regnskov og Aalborg Zoo anbefales. Et besøg i Randers Regnskovs tropisk zoo er som at træde ind i en anden verden. Mærk varmen og den fugtige luft, oplev de brusende vandfald og et mangfoldigt dyreliv helt tæt på. Aalborg Zoo har masser af vilde dyr og spændende aktiviteter. Oplev bl.a. roen i haven, når dyrene er gået til ro, og spise jeres medbragte mad ved bålpladsen eller grillen.

Leje af sommerhus ved Helberskov med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder, at du når som helst kan finde og leje et sommerhus ved Helberskov med den helt rigtige beliggenhed. Sommerhusudlejning ved Helberskov er kort sagt nemmere end nogen sinde før. Lej dit sommerhus ved Helberskov nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse ved Helberskov - enkelt og sikkert
Det er nemt at anvende Feline til leje af sommerhus ved Helberskov. De mange muligheder for at søge betyder, at du kun er få klik fra en vellykket ferie ved Helberskov. Når sommerhuset er fundet, er det enkelt og sikkert at leje det. Lej dit sommerhus ved Helberskov hos Feline nu!

Ferie til en go´ pris - lej sommerhus ved Helberskov her
Ferien er årets højdepunkt, men derfor er der jo bestemt ingen grund til at give for meget for den. Den situation vil aldrig opstå hos os. Vi lover dig, at uanset på hvilket tidspunkt du lejer et sommerhus ved Helberskov, et feriehus ved Helberskov eller en feriebolig ved Helberskov er der ingen andre bureauer, der har en lavere pris, end vi har. Feline giver dig ferie ved Helberskov til en go´ pris - altid!

Lej dit sommerhus ved Helberskov nu!

Vælg mellem 177 sommerhuse

Områdeanmeldelser

2 voksne 0 børn 0 husdyr 5 overnatninger 2023 oktober
Området var fint - tænker at om sommeren er det helt fantastisk
Als Odde
3 voksne 0 børn 0 husdyr 4 overnatninger 2023 september
Dejligt fredeligt område
Als Odde
2 voksne 0 børn 1 husdyr 7 overnatninger 2023 september
Dejligt område kan se der bliver vedlige holdt på område og vej
Helberskov
5 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 september
Meget stille og der var ikk noget at se på
Helberskov
4 voksne 0 børn 2 husdyr 14 overnatninger 2023 august
Dejligt område med ro og skøn natur
Helberskov

Andre artikler

  1. Sommerhus Øster Hurup

    Øster Hurup er et af de mest eftertragtede områder langs den jyske østkyst. Glæd jer til en dejlig strand eller ta’ en tur i badeland. Besøg Lille Vildmosecentret, som byder på mange spændende oplevelser for hele familien. Se også hvordan man laver salt over åben ild i Mariager Saltcenter. Øster Hurup er et skønt område med masser af ferieoplevelser.
    Flot og moderne sommerhus til 6 personer på en fin havegrund uden for feriebyen Øster Hurup, som byder på både spa og sauna.
  2. Sommerhus Østjylland

    I Østjylland findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra grænselandet og Als i syd til Hals, Hou og Øster Hurup omkring Limfjorden, finder du tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Vejle Fjord Bro med boligbyggeriet Bølgen i baggrunden