Her bor I ved den flotte Ringkøbing Fjord, tæt ved et af Europas vigtigste fuglereservater på Tipper halvøen. De nærmeste naboer er vikinger, som byder velkommen til et kig ind i livet på egnen, som det så id for 1.000 år siden. Lystfiskere har så mange muligheder, at der næsten er frit valg på alle hylder.
Vælg mellem 616 sommerhuse Destinationer under Bork Havn
Bork Vikingehavn

Bork Havn er et større ferieområde, som ligger i naturskønne omgivelser ved den sydlige ende af Ringkøbing Fjord. For familier med mindre børn er Bork Havn Strand (især Bork Nordstrand) et rigtig godt valg, fordi vandet er roligt og meget lavt. Glæd dig til at hygge dig ved vandet sammen med børnene og din bedre halvdel, mens solen skinner fra en dejlig, blå himmel.

Naturen omkring Bork Havn er super flot – og fra havnen er der faktisk udsigt til et af de vigtigste fuglereservater i hele Europa, nemlig Tipper halvøen. En tur dertil er en fantastisk naturoplevelse, hvor I vil se rigtig mange forskellige fugle.

For cirka 1.000 år siden, i vikingetiden, var Ringkøbing Fjord slet ikke en fjord. Dengang var der i stedet en vig, der gav åben adgang til havet. Herfra drog vikinger ud for at handle og for at plyndre. Endnu i dag findes der vikinger i området, men i modsætning til deres forgængere, er de ganske fredelige.

Besøg oplevelsescentret Bork Vikingehavn, og kom tæt på det liv, som vikingerne i området levede før i tiden. Se de flotte skibe, skyd med bue og pil, lav smykker og prøv også de andre sjove aktiviteter, som stedet byder på. En gang om året afholdes der et Vikingemarked, hvor flere hundrede vikinger slå lejr; det er vældig sjov oplevelse, som I bestemt bør tage med hvis I har mulighed for det.

Ringkøbing Fjord er det rene eldorado for lystfiskere. På grund af de særlige forhold i fjorden findes her nemlig mange forskellige arter af fisk. Vandet er en blanding af saltvand fra Vesterhavet og ferskvand fra Skjern Å. Det bliver blandet sammen i fjorden, og skaber mulighed for at mange forskellige arter kan leve side om side. Kast snøren ud og se om I får en aborre, en gedde, en ål eller en helt fjerde eller femte slags fisk på krogen. Alternativt kan I tage på havfiskeri, f.eks. med MS Solea fra havnen i Hvide Sande.

Bork Legeland er et stort indendørs legeland for hele familien på hele 2500 m2. Der er masser af forlystelser, så uanset om du er til spænding, leg eller hygge, så er der noget for dig. Læs mere her - www.borklegeland.dk

Vælg mellem 616 sommerhuse

Områdeanmeldelser

4 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 marts
Der var meget sumpet alle steder på grund af den megen regn, men området er generelt fint, hvis man husker gummistøvler. Havnen er hyggelig og de få spisesteder, som var åbne var fine.
Bork Havn
5 voksne 0 børn 0 husdyr 8 overnatninger 2024 marts
Hvis man trænger til fred og ro, ligger huset helt perfekt.
Bork Havn
2 voksne 0 børn 0 husdyr 3 overnatninger 2024 februar
Området er fint, men mange ting/ butikker var lukkede trods vinterferie. Meget vådt/ mudret lige omkring sommerhuset. Fint at kunne tage på ture til Henne Strand, Hvide Sande, osv Rimelig tæt på Vesterhavet
Bork Havn
2 voksne 3 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2024 februar
Ligger godt , trukket tilbage, ikke den store udsigt men det har vi heller ikke betalt for., tæt på Bork Havn gå afstand, og tæt til alt ved Vesterhavet .
Bork Havn
5 voksne 0 børn 0 husdyr 4 overnatninger 2023 november
Naturen var smuk, og vi så e utal f gæs, der fløj sydpå, det var helt uroligt.
Bork Havn

Attraktioner

Andre artikler

  1. Sommerhus Vesterhavet

    Langs Vesterhavet findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra grænselandet i syd og hele vejen op til Hanstholm i nord findes tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Søndevig kyst og Vesterhavet