Blokhus var oprindeligt et lille fiskerleje, men er nu et stort og meget populært sommerhusområde med en super dejlig strand. Her er et væld af cafeer og restauranter og også af mange forskellige butikker. Landskabet omkring Blokhus består af fredelige områder med skov, klitter og hede, så her er gode muligheder for vandreture, cykelture og ridning. Fårup Sommerland ligger lige uden for døren.
Vælg mellem 598 sommerhuse Destinationer under Blokhus
Blokhus Strand
© LABAN Stories

Blokhus Strand hører til blandt de bedste af Danmarks sandstrande. Det fine, hvide sand strækker sig kilometer efter kilometer. Foran jer ligger havet, bag jer høje klitter. Her er alle muligheder for at bygge sandslotte, soppe og bade og selvfølgelig også for at slappe af på et håndklæde i det varme sand. I må gerne køre ned til stranden i bil. Hunde er også velkomne, men skal være i snor.

Solnedgangen i denne del af Jylland er et kapitel for sig. Nyd synet fra klitterne eller strandkanten til lyden af havets susen. Klokken 21.00 i sommermånederne overdøves havet dog når Blokhus Kanonlaug ”skyder solen” ned ved Strandkiosken. Tag børnene med derned, det er super hyggeligt at nyde udsigten og en is, mens man venter på at klokken blive ni.

I Blokhus Klitplantage finder I Gateway Blokhus en port til aktive naturoplevelser. Her kan børnene boltre sig på en skøn naturlegeplads, I kan bage brød i en naturbageovn eller tage turen af en af vandre- eller cykelstierne. Skal der mere fart over feltet er mountainbike-, fitness-, eller løberuten det rigtige valg. Uanset hvad I foretrækker kan I glæde jer til nogle hyggelige timer i flot natur.

Fårup Sommerland ligger lige uden for Blokhus og byder på mere end 60 forlystelser til både store og små. Her er alt fra store rutsjebaner, river rafting, færdselsskole, minigolf, safaribiler, robåde og meget, meget mere. Husk endelig badetøj, her findes også et vandland som børnene simpelthen vil elske at boltre sig i.

Vælg mellem 598 sommerhuse

Områdeanmeldelser

6 voksne 2 børn 1 husdyr 6 overnatninger 2024 marts
Tæt på by og strand. Roligt område.
Blokhus
4 voksne 0 børn 0 husdyr 3 overnatninger 2024 februar
Blokhus har alt hvad jeg skulle bruge
Blokhus
3 voksne 1 barn 2 husdyr 7 overnatninger 2024 februar
Et dejligt område med klitter og det brusende Vesterhav.
Blokhus
3 voksne 0 børn 2 husdyr 7 overnatninger 2024 februar
Smuk natur lige udenfor for døren. Tæt på både by og strand.
Blokhus
5 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2023 november
Skønneste område. Både byen og stranden
Blokhus

Andre artikler

  1. Sommerhus Nordjylland

    I Nordjylland findes mange af de mest populære ferieområder i Danmark. Fra Vigsø i vest, over Skagen i Nord til Hals i øst, finder du tusindvis af skønt beliggende sommerhuse. Glæd dig til en vellykket ferie med masser af oplevelser og tid til hinanden.
    Rubjerg Knude Fyr i Nordjylland