Samsø Labyrinten
Issehoved 1
8305 Samsø
86 59 66 59
Vælg mellem 1 sommerhuse

Verdens største Labyrint ligger på Samsø

Samsø Labyrinten dækker et areal på 6 ha., svarende til 12 fodboldbaner, og har et omfattende stisystem med en samlet længde på 5,4 km.

Stierne er omgivet af træer og buske. Oprindeligt bestod beplantningen alene af Normannsgran, men i 2014 blev der plantet 10.000 nye løvtræer langs stierne. Det betyder, at Labyrinten visuelt byder på endnu større oplevelser for gæsterne og mere natur til fordel for dyrelivet i området.

Der er otte mål eller pladser i Labyrinten. De ligger spredt, så man faktisk kan vælge længden på sin rute. Hovedmålet, Vikingetemplet, ligger længst inde i Labyrinten. En tur frem og tilbage tager ca. 1 time. Ønsker man lidt kortere ture, kan man vælge Stenkredsen, H.C. Andersens Plads eller Pyramiden.

I 2014 blev tre nye mål indviet: Uglens Hule, med en figur af den sjældne Slørugle, Evighedspladsen, der har fået navn efter det nyplantede Tempeltræ og Hjertepladsen, som er målet for "den romantiske tur for to".

Mange mister hurtigt orienteringen, når de bevæger sig ind i Labyrinten, og allerede efter de første sving kan man fare vild. Men der er god hjælp at hente for dem, der ønsker at finde frem til et af målene og gerne vil finde ud af Labyrinten igen! Man kan nemlig benytte en Stifinder, der er et lille hæfte med en række spørgsmål.

Med Stifinderen i hånden bevæger man sig ind i Labyrinten fra T-kryds til T-kryds og bliver efterhånden ledt hen til det valgte mål. Svares der imidlertid forkert på blot ét spørgsmål, er det langt fra sikkert, at man når frem! Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige Stifinder. Stifinderne er emneopdelte med over 50 forskellige temaer - og fås i varierende sværhedsgrad for voksne, familier, børn og for blandede grupper.

Gennemføres turen og besvares opgaven rigtigt, kan man finde et kodeord, der viser, man er gået den helt rigtige vej. Samsø Labyrinten er godkendt som verdens største labyrint af Guinness World Records. På Labyrintens hjemmeside kan du læse meget mere om f.eks. Labyrintens planter og dyr. Om de mange træfigurer og om Samsø Labyrintens historie.

Vælg mellem 1 sommerhuse

Andre artikler om Samsø

  • Sommerhus Samsø

    Samsø består af en nordlig og en sydlige del, som er forbundet med en smal landtange ved Stavns Fjord. Ved Sælvigbugten finder i en 7 kilometer lang og meget børnevenlig sandstrand, som ikke er til at komme uden om. Glæd jer også til at besøge verdens største labyrint og til cykelture i det flotte og varierede landskab.
    Hyggeligt sommerhus til 6 personer beliggende i Vesterløkken på Samsø.