Muslingebyen Løgstør_Muslingefestival
Muslingebyen Løgstør
Muslingebyen, Kanalvejen 40
9670 Løgstør
98 67 18 05
Vælg mellem 2.713 sommerhuse

Løgstør er en oplevelse for alle sanser

Byens unikke placering ved Limfjordens bredder, dens natur og dens mange oplevelsesmuligheder gør, at Løgstør er et af de bedste og mest interessante steder at besøge.

For at få en fredfyldt ferie der tager dig tilbage til naturen, så er Livø et besøg værd. Her findes en uspoleret natur, storslået hede, dybe kløfter, stejle skråninger og muligheder for at komme på rolige sejlture.

Foretrækkes en mere aktiv familieferie, anbefales det at besøge skovene, fjorden og heden, hvor der er fremragende muligheder for udendørsaktiviteter på Limfjorden, bl.a. kajakroning, kanosejlads, roning og surfboarding. Der er også rig muligheder for at fiske ved Limfjorden.

Derudover ligger Løgstør Golfklub i gåafstand fra byen. Både fra golfklubbens 18 hulsbane, som man skal have et DGU-kort for at benytte, og 9 huls Pay & Play banen, der er en af Danmarks bedste og som alle er velkomne til at bruge, er der er en flot udsigt over fjorden.

I løbet af hele sommeren er Løgstør Havn fyldt med musik og byens vartegn, muslingen, fejres lystigt ved flere lejligheder: bl.a. til den årlige Muslingehøstfest i april og Muslingefestival i juli hvor der serveres tons af lækre muslinger helt gratis.

Byens butikker tilbyder lækre lokale fødevarespecialiteter og kunsthåndværker, og på de forskellige restauranter bydes lækre og veltilberedte middage der kan nydes sammen med den flotte udsigt over Limfjorden.

Muslinger er på menuen over hele byen sammen med et udvalg af andre kulinariske oplevelser. Så hvad end du foretrækker en aktiv ferie, rolige naturoplevelser eller gastronomiske lækkerier – så er Løgstør stedet.

Muslingebyen Løgstør_Maritim_Legeplads
Vælg mellem 2.713 sommerhuse

Andre artikler om Limfjorden

Vis alle artikler om Limfjorden