De første stykker af Muren ser jeg på Potsdamer Platz: Omkranset af skyskrabere og futuristisk arkitektur stikker et par blokke op forsynet med informationstavler og dækket af farverige graffitis.
Se ferielejligheder og ferieboliger i Berlin her
ferielejlighed berlin_305-DE1000.465.1
Emne nr. 305-DE1000.465.1.

Muren - Minder om Berlins fortid

Unge udlændinge står undrende foran delene af den berømte Berlinmur og kan næsten ikke tro, at den 43 kilometer lange ’antifascistiske beskyttelsesvold’, som DDR’s ledere kaldte Muren, splittede den tyske hovedstad i mere end 28 år.

Resterne af Muren dukker op flere steder i Berlin. Nogle strækninger er bevaret som historiske mindesmærker. Som det eneste sted i byen har ’Gedenkstätte Berliner Mauer’ i Bernauer Strasse bevaret og delvist rekonstrueret et helt udsnit af Muren. Man ser et vagttårn, ingenmandsland og selve muren i dens fulde højde og bredde. Bedst er udsynet fra et plateau overfor selve opsætningen, hvor der er informationscenter i stueetagen.

Berømt checkpoint

Murens rester findes også ved den berømte tidligere grænseovergang ’Checkpoint Charlie’: ”You are leaving the American Sector” – står der på et skilt, også på russisk, fransk og tysk.

Store informationsvægge, et museum, hvor der vises film om den delte bys historie, og en museumsbutik grupperer sig rundt om checkpointet. Lige bagved informationstavlerne dukker en slags beach-bar op, med sand på gulvet, som på et feriested. En mærkelig kontrast!

Se ferielejligheder og ferieboliger i Berlin her

Verdens største udendørs galleri

East Side Gallery er med sine 1,3 kilometer det længste stykke bevarede Mur i Berlin. Mere end 118 graffiti-kunstner fra 21 lande har forvandlet denne del af den berømte Mur til det største udendørs galleri i verden! Et meget fotograferet objekt.

East Side Gallery ligger lige ved byens flotteste bro Oberbaumbrücke, der fører fra togstationen Warschauer Strasse over til det hippe kvarter Kreuzberg.

I kultkvarteret Prenzlauer Berg ligger Mauerpark for enden af Oderberger Strasse. Bedst kendt er stedet for dets gigantiske hippie-inspirerede loppemarked, der er et trækplaster hver søndag. Parken er anlagt på et langt, smalt stykke jord i det tidligere ingenmandsland.

Der sælges endnu stykker af den originale Mur nogle steder i Berlin. Museet ved Checkpoint Charlie er blandt de mest pålidelige steder, hvor man kan finde nogle små dele af det eftertragtede bygningsværk.

Se ferielejligheder og ferieboliger i Berlin her

Andre artikler om Berlin

  • Museumsinsel - 6000 års historie på ét sted

    Museumsinsel (Museumsøen) på en ø i Spree-floden i bydelen Berlin Mitte er et kulturelt kompleks uden sidestykke i verden, når det gælder arkæologi og kunst af den ældre slags. 6000 års historie er samlet i fem museer på én kvadratkilometer – fantastisk!
    ferielejlighed berlin_305-DE1000.194.1
  • Transport i Berlin

    Står folk foran en S-tog-station eller undergrundsbanen og fægter hjælpeløst med et foldet køreplan – så er det med sikkerhed turister, der prøver at finde rundt i Berlins vidt forgrenede transportnetværk.
    ferielejlighed berlin_354-DE-10117-01
  • Berlin - Lidt anderledes

    At drikke en øl, mens man sidder på et toiletbræt på ’KLO’ (baren Lokum), at spise i totalt mørke, at vandre rundt i undergrunden af byen eller tage på safari med en ’Trabi’ (DDR-bilen Trabant). Der er næsten ikke noget, man ikke kan i Berlin!
    ferielejlighed berlin_305-DE1000.810.2
Vis alle artikler om Berlin

Andre artikler

  1. Feriebolig Tyskland

    Tyskland er nok det land i Europa, hvor mangfoldigheden er størst. Naturen byder på hav, søer og kanaler i nord og bjerge, store skove med vandfald og fossende floder længere syd på. Landet bugner af natur- og dyreparker, og historisk og kulturelt er det et sandt skattekammer af slotte, borge, klostre og middelalder landsbyer. Naturen og kulturen er rigt repræsenteret på UNESCOs Verdensarvsliste.
    Brandenburger Tor i Berlin, Tyskland