Kantonen Vaud ligger i den sydvestlig del af Schweiz mellem bjerge med sne på toppen, store grønne skovområder, smukke vinmarker og søer. Bl.a. Genevesøen, der skiller kantonen fra Frankrig og er den næststørste ferskvandssø i Centraleuropa. Området har mange slotte og borge og er rig på oplevelser både kulturelle, historiske og aktiviteter i den enestående natur.
Vælg mellem 243 sommerhuse
Komfortabel og pæn indrettet 4-værelses lejlighed på 93 m² til 7 personer beliggende i Villars i Vaud kun 300 fra et skiområde.
Komfortabel og pæn indrettet 4-værelses lejlighed på 93 m² til 7 personer beliggende i Villars i Vaud kun 300 fra et skiområde. Fra lejligheden er der en flot panoramaudsigt over bjergene. Emne nr. 303-CH1884_980_2.

I byen Vevey ved bredden til Genevesøen boede Charlie Chaplin de sidste mange år af sit liv, og der er rejst en statue af ham her. Byen har mange spændende museer, hvor børnene nok bliver mest begejstrede for Swiss Museum of Games og Alimentarium Food Museum. Her findes også et tv tårn, hvorfra der er en fantastisk udsigt over landskabet. Det smukke syn indbyder til en vandre- eller cykeltur.

Château - d'Oex mellem Montreux og Lausanne er et paradis for børn og deres aktive forældre. Området er fyldt med attraktioner og muligheder for udendørs udfoldelser, bl.a. ridning, cykling og vandreture. Det gunstige klima har gjort stedet til ballonflyvningens hovedstad, og det er muligt at komme op og se det naturskønne område fra oven.

Lausanne ligger som en kulturperle på den nordlige bred af Genevesøen med en kulisse af vinmarker og smukke sneklædte alper. I byens hjerte dominerer Schweiz' største flamboyante gotiske katedral i flamboyante gotiske byggestil, omgivet af et edderkoppespind af brostensbelagte shopping gader. Port Ouchy er byens smukke havnepromenade med både lystbåde og krydstogtskibe. Herfra kan man også se middelalderslottet Château de Chillon, der ligger på en ø i Genevesøen. Chillon er blandt de mest besøgte slotte i Europa.

Vinmarkerne på terrasserne Lavaux Vineyard Terrace strækker sig fra Château de Chillon til Lausanne og dækker de nedre skråninger af bjergsiden mellem landsbyerne og søen. Vinstokkene kan spores tilbage til det 11. århundrede og er et godt eksempel på et århundreder langt samspil mellem mennesker og de lokale ressourcer. Et utrolig smukt syn og en del af UNESCOS verdensarvsliste.

Olympic Museum Lausanne har i sin permanente udstilling mere end 10.000 genstande og er den største attraktion med relation til OL i verden. Museet besøges hvert år af mere end 250.000 gæster.

Piscine de Bellerive i Lausanne er en kombinationen af svømmebad og strand – en kombination der gør, at der er noget for en hver smag og alder. Området er så stort, at det aldrig virker overfyldt. En god afslutning på en dag i kulturen og historiens tegn.

Montreux er især kendt som en kulturby. Her er bl.a. rejst en statue af den kendte Queen-forsanger, Freddie Mercury, som boede i Montreux i perioder. Men også den smukke natur, der omgiver byen, er enestående. Ta’ en tur med GoldenPass Line fra Montreux til Lausanne og nyd at lade jer transportere gennem det billedskønne landskab.

Vælg mellem 243 sommerhuse

Andre artikler

  1. Feriebolig Schweiz

    Schweiz er en cocktail at sprog, regionale særpræg og fantastisk natur – bundet sammen af en yderst velfungerende infrastruktur. For den aktive familie, der samtidig gerne vil nyde naturen, er her næsten uudtømmelige muligheder både sommer og vinter.
    Et tog kører forbi en bjergtop i Schweiz