Uanset hvor I tager hen i Ungarn, bliver I overvældet af den underskønne natur og de velbevarede bygninger fra en rig og svunden tid, hvor slotte og palæer ikke kunne blive store og smukke nok. Oplev de grønne bakker med vinmarker og frugtplantager på cykel eller til fods og besøg de mange badebyer langs Balatonsøen og hovedstaden Budapest - en af Europas smukkeste og mest populære storbyer.
Vælg mellem 924 sommerhuse Destinationer under Ungarn
Flot og hyggeligt indrettet feriehus til 8 personer med udendøres swimmingpool og fitnessrum beliggende i naturskønne omgivelser i Szabadság Utca.
Flot og hyggeligt indrettet feriehus til 8 personer med udendøres swimmingpool og fitnessrum beliggende i naturskønne omgivelser i Szabadság Utca. Huset ligger fredeligt og er ideelt til både den aktive og den afslappende ferie. Emne nr. 138-UBS398

Siger man Ungarn, kommer man automatisk til at tænke på termiske bade, varme kilder og vandlande. De findes overalt – også midt i Budapest, hvor Europas største kurbad Szechenyi ligger midt i Byparken og sammen med det luksuriøse kurbad Gellert tiltrækker både lokale og storbyturister.

Budapest er et populært feriemål også for børnefamilier. Her er alt, hvad hjertet kan begære af attraktioner, eventyrslotte, moderne by og shopping, zoologisk have og sjov i børnehøjde. Floden Donau bugter sig stemningsfyldt mellem de to bydele Buda og Pest, der forbindes af syv arkitektonisk smukke broer. Få det store overblik over de mange seværdigheder med hop-af-og-på busser, hyggelige sporvogne og sightseeing på segway.

Børn og trætte ben vil synes om den lille kabelbane op til den bjergrige Buda side, hvor Borghøjen ud over en helt enestående udsigt over Donau og Pest bydelen også har en høj koncentration af historiske seværdigheder, som Buda Slot, Matthiaskirke og Fiskerbastionen. Nyd freden og roen, de brostensbelagte gader, statelige palæer og smukke middelalderhuse. Borghøjen er medtaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Intet besøg i Budapest uden en sejltur på Donau, enten med de gamle langsomtsejlende færger eller med den specialbyggede bus, der kører direkte fra gaden og ud i vandet, hvor den forvandles til en båd. Sejlturen går forbi den ungarske parlamentsbygning, der mest af alt minder om et gigantisk slot i bedste Disney stil. Her kan I bl.a. se de ungarske kronjuveler og den ungarske hellige krone. Margrethe-øen er et stort forlystelses- og wellnessområde med vand i alle afskygninger, legepladser og grønne områder til hygge og afslappende pauser.

På Pest siden ligger byens luksuriøse shopping kvarter Andrássy út, der også er medtaget på UNESCOs verdensarvsliste. Mondæne palæer, modehuse, caféer og restauranter ligger side om side med museer og Ungarns Nationalopera. Prisniveauet er lavere end herhjemme, så I får meget for pengene i Ungarn. På frihedspladsen kan I køle børnene af i det magiske springvand, der minder om et lille vandland. Her må leges og plaskes, så husk tørt tøj.

Budapest har gode trafikforbindelser ud i landet, så det er nemt og billigt at komme omkring. I Buda bjergene lidt uden for Budapest kører den lille tandhjulsbane til toppen af det 350 m høje bjerg, hvor I uforstyrret kan nyde freden og roen og den fantastiske udsigt. Besøg også drypstensfigurerne i Pálvölgy Grotten, og lad børnene køre en tur på den 700 meter lange bobslædebane Nyári Bobpálya, der her åbent året rundt. Slæden kører på skinner, og farten styrer I selv.

Balatonsøen og regionen omkring er et af de mest populære feriedestinationer i Ungarn. Det rene opalgrønne vand har badetemperatur fra maj til september, søen er velegnet til vandsport, og sandstrandene indbyder til dejlige dage i samvær med familien. Den smukke sø er omkranset af badebyer, hvor af nogen af over 200 år gamle. Balatonföldvár og Siófok på øens sydlige side er de mest populære, hvor strandpromenader og græs helt ned til søen er ideelle betingelser for, at børnene kan lege i det rolige vand og i sandet, mens de voksne slapper af og nyder de skønne omgivelser. Földvár er også specielt velegnet til børnefamilier med legepladser og underholdning for børn i alle aldre.

Balatonfüred på søens nordlige bred blev landets første kur- og feriested for ca. 300 år siden. Gå en tur i byen og oplev atmosfæren fra byens storhedstid og besøg rundkirken med de berømte kalkmalerier. De hyggelige restauranter byder på det lækre ungarske køkken med bl.a. spændende fiskeretter og dejlige lokale vine. Hévíz er landets mest interessante kursted på grund af kildesøen, der er verdens næststørste termal sø.

Benyt cykelstien rundt om søen og oplev den skønne grønne natur med et bakket landskab, vinmarker og imponerende gamle slotte og borge. Keszthely er områdets største by og var allerede et vigtigt handelscentrum i det gamle romerske imperium. Også i dag finder I her fine butikker og gode spisesteder. Besøg det eventyrlige barokslot, Festetics, der er det 3. største palads i Ungarn, kalkstenshulen Lóczy Cave ved Balatonfüred, den udslukte vulkan, Badacsony-bjerget og de fascinerende 200 m høje klippeformationer ”Orgelpiberne”.

Oplagte mål for en udflugt i bil er bøffel-reservatet ved Balatonmagyaród og naturreservatet ved Kis-Balaton. Omgivet af Badacsonys 14 kegleformede vinmarkbeklædte bjerge ligger byen Tapolca med den underjordiske grotte sø, som kan opleves på en bådtur.

Privat sommerhusudlejning i Ungarn - professionel service
Alle sommerhuse til udlejning i Ungarn har private ejere. Derfor kan man faktisk udelukkende leje et privat sommerhus i Ungarn. Når du vælger at leje sommerhus privat i Ungarn hos Feline havner du ikke i den situation at noget går galt.

Vi er der for dig hele tiden og bakker dig op med professionel service og prisgaranti. Desuden får du nem adgang til lokal service i alle sommerhusområder igennem Felines professionelle samarbejdspartnere. Sommerhus privat udlejning i Ungarn? Svaret ligger lige til højrebenet: Lej sommerhus privat i Ungarn hos Feline!

Største udvalg af sommerhuse til leje i Ungarn
Hos Feline finder du altid det største udvalg af sommerhuse i Ungarn. Feline tilbyder dig sommerhuse i Ungarn fra fra mere end halvtreds forskellige udlejningsbureauer og har gjort det til den rene leg at søge mellem dem alle. Vi kalder konceptet ”Én portal - alle sommerhuse”. Det giver overblik og sparer tid for dig, at du får adgang til alle sommerhuse til leje i Ungarn på ét sted!

Leje af sommerhus i Ungarn med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder at du altid kan finde og leje et sommerhus i Ungarn med netop den beliggenhed du vil have. Sommerhusudlejning i Ungarn har aldrig været nemmere. Lej dit sommerhus i Ungarn nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse i Ungarn - enkelt og sikkert
Det er ingen sag at bruge Feline til leje af sommerhus i Ungarn. De mange muligheder for at søge betyder at du kun er få klik fra en vellykket ferie i Ungarn. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at leje det. Lej dit sommerhus i Ungarn hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus i Ungarn her
Ferien er årets højdepunkt, men der er jo på ingen måde nogen grund til at betale for meget for den. Det kommer du aldrig til hos Feline. Vi garanterer at ligegyldigt hvornår du lejer et sommerhus i Ungarn, et feriehus i Ungarn eller en feriebolig i Ungarn er der ingen andre bureauer der har en billigere pris end os. Feline betyder ferie i Ungarn til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus i Ungarn nu!

Vælg mellem 924 sommerhuse