I vil helt sikkert betages af Skotlands enestående, skønne og afvekslende natur, der indbyder til både afslapning og aktivitet. Overalt i Skotland findes imponerende og interessante historiske seværdigheder – her i blandt det eventyrlige slot Eilean Donan Castle, der blev opført for at skræmme vikinger på togt.
Vælg mellem 190 sommerhuse
I centrum af Portree, 500 m fra havet ligger dette hyggelige feriehus til 5 personer.
I centrum af Portree, 500 m fra havet ligger dette hyggelige feriehus til 5 personer. Huset er rummeligt og komfortabelt indrettet og ligger tæt på indkøbsmuligheder, restauranter, barer m.m. Emne nr. 308-GB8827.110.1

Naturelskere vil falde for Skotlands skønhed. Her er både højland og lavland, græsklædte højder, bjerge omkransede af lavt hængende skyer og smukke, spejlblanke søer. Skotland er nok mest kendt for at være hjemland for det lidt besynderlige instrument sækkepiben, og det unikke mandlige beklædningstykke kilten – samt naturligvis den berømte skotske whisky. Skotland er alsidig og kan byde på både ro, fred og uforstyrrede stunder samt et pulserende byliv med et væld af kunst- og kulturudbud.

Naturmæssig er Skotland opdelt i tre områder – et nordligt og sydligt højland adskilt af et centralt lavland. Det nordlige højland har store, dybe søer og er desuden meget bjerg- og skovrigt. Det sydlige højland er knapt så højt som det nordlige, og her findes mindre, afrundede bjerge og brusende floder. Det centralt beliggende lavland er til gengæld primært frugtbart agerland, og endelig hører der til Skotland næsten 1000 øer – her i blandt øgrupperne Hebriderne, Orkney- og Shetlandsøerne.

Edinburgh, beliggende i den sydøstlige del af Skotland, er landets hovedstad og indeholder noget så specielt som en udslukt vulkan i bykernen, som Edinburgh Castle faktisk er placeret på. Lige neden for ligger bydelen Old Town med smalle og krogede gader, der giver en hyggelig og atmosfærefyldt stemning.
Bydelen New Town i Edinburgh er navnet til trods ikke hel så ny længere med mere end 200 år bag sig. Denne bydel er arkitekttegnet og bygget symmetrisk med snorlige og parallelle gader. I Edinburgh kan I med fordel shoppe i Princess Street, der har både stormagasiner og mange spændende modebutikker.

Listen over interessante attraktioner og seværdigheder i Edinburgh er lang og alsidig. Gode, familievenlige udflugtsmål er eksempelvis Edinburgh Castle, Royal Botanic Garden, Palace of Holyroodhouse, Blackness Castle, Gilmerton Cove samt Water of Leith Walkway.

En god times kørsel vest for Edinburgh ligger Skotlands største industriby Glasgow. Byen er kendt for at være omdrejningspunkt for eksperimenterende musik og kunst, og har således fostret mange talenter inden for disse områder gennem tiderne. Af samme årsag har Glasgow i dag et stort og righoldigt udvalg af koncertsteder. For de historisk interesserede er det værd at lægge vejen forbi det storslåede bygningsværk Glasgow Cathedral - en godt 800 år gammel, gotisk domkirke.

Skotterne er dedikerede fodboldfans, og er I på besøg i Glasgow er det derfor med garanti en stor oplevelse at overvære en kamp mellem de to lokalrivaler Celtic og Glasgow Rangers.

Shoppelysten behøver I heller ikke gemme væk i Glasgow hvor der findes alt fra små, hyggelige designershops til store fashionable stormagasiner.

Loch Lomond & The Trossachs National Park er en eneståede naturoplevelse, der rummer mulighed for afslappende vandreture, men også lystfiskeri, sejlads og vandsport.

I byen Aberdeen, ved østkysten af det centrale Skotland, kan I overvære friskfangede fisk blive sat på auktion på det lokale fiskemarked, I kan pakke jer en skøn madkurv og nyde tiden sammen på en udflugt til en af byens mange smukke, blomstrende parker, eller besøge Aberdeen Maritime Museum, som på spændende vis formidler byens mangeårige tilknytning til havet.

Rejser man fra Aberdeen direkte mod vest kommer man til det eventyrlige slot Eilean Donan Castle, der troner imponerende flot og majestætisk fra alle vinkler. Slottet blev opført i 1219 med henblik på at afskrække til sejlende vikinger.

Leje af sommerhus i Skotland med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder at du når som helst kan finde og leje et sommerhus i Skotland med den helt rigtige beliggenhed. Det er sommerhusudlejning i Skotland på den mest enkle måde. Lej dit sommerhus i Skotland nu og gør drømmen om en uforglemmelig ferie til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse i Skotland - enkelt og sikkert
Det er nemt og enkelt at bruge Feline til leje af sommerhus i Skotland. Her kan du uden nogen problemer finde det sommerhus der vil giver familien en vellykket ferie i Skotland. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at booke det. Lej dit sommerhus i Skotland hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus i Skotland her
Ferien er årets højdepunkt, men der er jo på ingen måde nogen grund til at give for meget for den. Det kommer du aldrig til her. Vi står inde for at ligegyldigt hvornår du lejer et sommerhus i Skotland, et feriehus i Skotland eller en feriebolig i Skotland er der ingen andre bureauer der har en lavere pris end vi har. Feline giver dig ferie i Skotland til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus i Skotland nu!

Vælg mellem 190 sommerhuse

Andre artikler

  1. Feriebolig Storbritannien

    Hvad enten det gælder flot og betagende natur, interessante kulturtilbud, spændende seværdigheder eller sjove og underholdende aktivitetsmuligheder, så er Storbritannien på alle fronter en farverig pallette, I kan plukke af, når jeres næste succesfulde ferie skal planlægges.
    Smukt 6-værelses feriehus til 6 personer beliggende i det grønne 1,4 km fra centrum af Hartfield.