Andalusien er en solsikker feriedestination med dejlige sandstrande og lækkert badevand, uforglemmelige naturoplevelser og historiske seværdigheder. Besøg de smukke byer med slotte og katedraler, shoppinggader og markeder. Oplev dansende heste og flammende flamenco, vandlande og zoologiske haver.
Vælg mellem 3.516 sommerhuse Destinationer under Andalusien
Denne smagfuldt indrettede lejlighed til 4 personer ligger på 2. sal 15 km kørsel fra Estepona, med en vidunderlige udsigt over de yppige haver og poolanlæggene.
Denne smagfuldt indrettede lejlighed til 4 personer ligger på 2. sal 15 km kørsel fra Estepona, med en vidunderlige udsigt over de yppige haver og poolanlæggene. Stranden Las Dunas ligger kun 3 minutters kørsel væk. Emne nr. 147-EAN638

Sevilla er en Europas ældste byer og Andalusiens hovedstad. Allerede i den tidlige middelalder var Sevilla en verdensby og i 1500-tallet landets port til den nye verden. Det jødiske kvarter Barrio Santa Cruz, er bl.a. kendt fra operaerne ”Barberen i Sevilla” og ”Carmen”. Det stemningsfyldte og maleriske kvarter viser det oprindelige Spanien med små listige gyder, hvidkalkede huse og herskabelige palæer, hyggelige pladser med palmer, blomsterhav og springvand – og tapasbarer.

I byens centrum ligger den elegante gågade Calle Sierpes, hvor shoppere kan få timer til at gå. Det er også her, I finder det imponerende kongeslot, Reales Alcazares, der er et af Spaniens smukkeste bygninger. Slottet blev grundlagt i 913 og er det ældste palads i Europa, som stadigvæk bebos af kongefamilien, dog kun når de er på besøg i byen. Slottet ligger tæt ved katedralen og det indiske arkiv, og sammen er de optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Den berømte katedral er verdens tredjestørste kirke og den største gotiske kirke. I kirken kan I bl.a. se 30 kapeller, et gravmæle for Christoffer Columbus og Spaniens største guldbelagte altertavle. Det indiske arkiv rummer næsten alle de optegnelser, man har om Spaniens kolonisering af den nye verden, bl.a. nogle af Christoffer Columbus’ egne breve.

María Luisa parken er Sevillas største og smukkeste park i romantisk stil med små søer og øer i et blomstrende paradis. Nyd en afslappende siesta i samvær med familien på de grønne plæner under de skyggefulde palmer.

Costa del sols hvide sandstrande indbyder til en familieferie med leg og hygge på stranden og masser af tid til familien. Oplev også den charmerende bjerglandsby Ronda, hulemalerierne i Cueva de la Pileta, naturen og bjergslugten ved El Chorro, og Gibraltar, hvor svævebanen bringer jer til toppen af den 426 m høje kalkstensklippe.

Málaga er den største by på kysten, og bl.a. et besøg på Picasso-museet og katedralen Manquita kan anbefales. Málagas botaniske have, Jardin Botanico Conception, regnes for at være blandt verdens smukkeste. Bioparc Fuengirola er en spændende zoologisk have med mere end 200 forskellige dyrearter, bl.a. Nil krokodiller og Galápagos kæmpe store skildpadder. Haven har også et stort legeområde.

Den mest berømte turistattraktion i Benalmadena er det eventyrlige Castillo de Colomares. Slottet er det største monument til hyldest af Christoffer Columbus i verden. Inde i slottet ligger verdens mindste kirke på kun 1,96 kvm. Kirken er optaget i Guinness Rekordbog. Garden Of Eagles er en zoologisk have 250 m over Middelhavet, hvor I kan opleve bl.a. ørne, falke, ugler og høge i luften. Tivoli World i byder på forlystelser for alle aldre og shows som f.eks. andalusisk flamenco, wild west shows, live musik og underholdning specielt for børn. I SELWO Marina kan I opleve delfin- og søløveshows, pingviner og flamencoer.

Trænger I til en afkølende dukkert, kan I få dette i et af de tre vandlande, som ligger nær Málaga: Aquavelis i Torre del Mar, Aqualand i Torremolinos og Parque Acuatico i Mijas. Alle tre er fine forlystelser med picnicområder og mulighed for at købe mad og drikke. Krokodilleparken i Torremolinos ligger tæt på Aqualand og har bl.a. Europas største krokodille. Der er foredrag og shows hele året, og i sommermånederne kan I være med, når de fodres. I parken er der også mange spændende fuglearter og skildpadder.

Det imponerende smukke palads Alhambra er bygget på det højeste punkt i Granada og er det mest besøgte monument i Spanien. Alhambra har siden 1984 været på UNESCOs verdenskulturarvsliste. Science Museum byder alle aldre indenfor til et lærerigt og fornøjeligt museumsbesøg med mere end 200 eksperimenter, der relaterer til alle former for naturvidenskab.

Mindre end en times kørsel fra Granada by finder I den skønne badesø, Embalse de Los Bermejales, der er en meget familievenlig oase. Her kan I trygt lade børnene bade, da der ingen bølger og stærk strøm er, og al vandsport med motor ikke er tilladt på søen. Der er mange fisk i søen, så det er rigtig spændende at snorkle her.

I Jerez de la Frontera ligger Den Kongelige Andalusiske Skole for Hestekunst. Her kan I opleve et storslået show med dansende spanske heste. På Tablao Flamenco i det historiske bycentrum kan I overvære et ægte andalusisk flamencoshow. Læg også vejen forbi San Miquel kirken og den lille, smukke katedral, Catedral de Jerez de la Frontera.

Leje af sommerhus i Andalusien med den bedste beliggenhed
”Én portal - alle sommerhuse” betyder at du til hver en tid kan finde og leje et sommerhus i Andalusien med netop den beliggenhed du vil have. Sommerhusudlejning i Andalusien er ganske enkelt nemmere end nogen sinde før. Lej dit sommerhus i Andalusien nu og gør feriedrømmen til virkelighed med Feline!

Udlejning af sommerhuse i Andalusien - enkelt og sikkert
Det er ingen sag at anvende Feline til leje af sommerhus i Andalusien. De mange muligheder for at søge betyder at du kun er få klik fra en vellykket ferie i Andalusien. Når sommerhuset er fundet er det enkelt og sikkert at leje det. Lej dit sommerhus i Andalusien hos Feline nu!

Ferie til en go´pris - lej sommerhus i Andalusien her
Ferien er den tid på året alle ser frem til, men derfor er der jo ingen grund til at betale mere end nødvendigt for den. Det kommer du aldrig til her. Vi lover dig at ligegyldigt hvornår du lejer et sommerhus i Andalusien, et feriehus i Andalusien eller en feriebolig i Andalusien er der ingen andre bureauer der har en lavere pris end os. Feline giver dig ferie i Andalusien til en go´pris - altid!

Lej dit sommerhus i Andalusien nu!

Vælg mellem 3.516 sommerhuse

Områdeanmeldelser

2 voksne 0 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2022 november
Langt til restauranter.
Benalmadena
3 voksne 0 børn 0 husdyr 8 overnatninger 2022 oktober
Lige ved stranden, og 5 minutters gang til centrum.
Torremolinos
6 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2022 oktober
Et rigtig dejligt område, med skøn udsigt og udendørs masser af plads, både ved poolområde og meget stor terresse, med spiseplads. Vi ville gerne at lyset om aften blev tændt før kl. 20.26, (det var indstillet sådan) det blev lige lovlig mørkt! Man skal være god til at gå i området, der er mange stigninger/bjerge, - men flot natur, flotte byer. Især Comares var en fin lille by, med restauranter, lille indkøb/bager. Flot borg/kirkegård. Flot udsigt.- Vi brugte grillen hver dag, men det er ikke en gas -grill, så brugte en del kul. FIN grill.
Comares
4 voksne 2 børn 0 husdyr 7 overnatninger 2022 juli
Ingen indkøbsmuligheder i området midt på dagen og det meste af weekenden. Område/omgivelser rundt om huset meget landligt og rodet.
Puebla De Los Infantes

Andre artikler

  1. Feriebolig Spanien

    Spanien er ikke uden grund en yndet feriedestination. Nyd det solrige klima, de vidunderlige strande ud til Middelhavets skønne, krystalklare vand – samt den store rigdom af kultur- og naturseværdigheder og gastronomien i Spanien. Fantastisk udgangspunkt for en vellykket familieferie!
    Luksuriøs bjeghytte til 9 personer med indendørs pool og dejlige græsplæner beliggende i Fornalutx mellem Tramuntana-bjergkæderne.