danmarks industrimuseum_495220363_original
Danmarks Industrimuseum
Gasvej 17-19
8700 Horsens
75 62 07 88
Vælg mellem 1.639 sommerhuse

Prøv fortiden selv, som da farfar var ung!

Sommeren på Danmarks Industrimuseum i Horsens byder på udklædning i arbejderbørnenes tøj og lege som den foregik i de små gader i den gamle industriby for mellem 50 og 100 år siden. Eller gæsterne kan se hvordan butiksdøden i detailhandlen har udviklet sig den sidste 50 år, en udvikling som direkte kan sammenlignes i hjembyen efter ferien.

Eller man kan i arbejderboliger nyde sin madpakke i de gamle haver, mens ungerne leger der, hinker eller spiller med hønseringe. I udstillingerne sørger de mange frivillige for, at motorerne snurres, frikadellerne dufter eller radioen spiller tidens Herofonvals.

Energiens gamle huse
Danmarks Industrimuseum i Horsens ligger byens gamle gas- og elektricitetsværk på Gasvej tæt på den gamle industrihavn. Der er opdagelser og oplevelser for hele familien, hvad enten det er børnefamilien, farfar eller de unge på cykelferie. I alt råder museet over 6.500 kvm. udstilling, og der er nok at se på ude og inde.

Velfærdsamfundets udstillinger og altid en specialudstillng
Butiksgaden og arbejderboligerne gennem 100 år er lige noget for nysgerrige børn, som altid har hørt om den gang, da børnene var sødere, isen større og vejret bedre. Udstillingerne egner sig til at gå og snakke, og har man lyst at prøve telefonerne eller smage mostrenes frikadeller, så er der mulighed for det.

Flere gange om ugen er mostrene nemlig i køkkenet i 1950-erne, og her bager og braser de, så hele opgangen dufter af stegte sild, skrædder duels eller hvad nu dagens ret er. Og så elsker de at snakke, mostrene, så der er god mulighed for at få en ordentlig sludder om mad, skole eller ferie.

Der vises industrihåndværk med arbejdende værksteder, hvor ældrehåndværkere mødes og holder de gamle håndværk ved lige. Det kan være bogtrykkerne, radiomekanikerne eller måske motormændene, som støjer og larmer med de store dieselmotorer.

En meget stor udstilling viser elektronikkens historie gennem radiofabrikken Arena, hvor også Ove Hede Nielsens smukke kontor kan få ethvert barn til at tabe mund og mæle.

Spændende er Banken fra 1930. Og i Banken holder bankfolkene til, og de vil gerne fortælle om tips og tricks til, hvordan man bliver bedre til at regne, sådan som de selv lærte det for 40 til 50 år siden.

danmarks industrimuseum_Maskinhal

Senest er Skolen fra 1950-erne kommet til. Her underviser lærerne flere gange om ugen. 

Der er altid 2 til 3 specialudstillinger med temaer, som er tæt på gæstens dagligdag.

App til et besøg
Til alle udstillinger er er gennem Industrimuseets app lagt spørgsmål, lege og informationer ud. App-en ”Danmarks Industrimuseum” kan hentes via http://www.industrimuseet.dk/, og museet kan tilbyde alle gæsterne gratis internetadgang, således film, historier og oplevelser kan nydes uden udgifter.

Vælg mellem 1.639 sommerhuse

Andre artikler om Horsens

  • Sommerhus Horsens

    Horsens har det hele.Et spændende kulturliv, gode shopping muligheder, skønne parker, masser af aktiviteter for børn, en lystbådehavn og kysten tæt på - fyldt med smukke strande. Bl.a. As Vig Strand mellem Glud og Juelsminde kun 13 km fra Horsens. En skøn børnevenlig sandstrand med grønne arealer og legepladser. Et fredeligt og meget roligt område, der indbyder til hygge og samvær med familien.
    Idyllisk beliggende sommerhus til 12 personer ca. 4 km fra As Vig Strand.