Et stigende antal danskere vælger Hotel Dieksee i Nordtyskland, der byder på fredelige omgivelser, wellness og masser af oplevelser til særdeles rimelige priser.
Vælg mellem 1 tilbud
Wyndham Garden Bad Malente Dieksee
Glæd jer til et skønt ophold på Wyndham Garden Bad Malente Dieksee.

4-stjernet tysk hotel med moderate priser populært blandt danskere

De 70 værelser i Hotel Dieksee i Bad Malente er flot indrettet med moderne design og de fleste med udsigt over søen. Danskerne er populære gæster, og de ynder at bruge arrangementer med halvpension, hvor de kan smage de regionale specialiteter. To medarbejdere i hotellet taler dansk, og der ligger også brochurer på dansk med tips til udflugter og meget mere.

”Vi har helt igennem positive erfaringer med danskerne. Antallet af danske gæster her er stigende, og de fleste kommer igen og igen”, oplyser hoteldirektør Rainer Malchus. ”Vores priser er moderate, fordi vi ikke konkurrerer med de dyre badebyer langs Østersøen.”

Tidligere var folk over 60 år faste gæster i Bad Malente og omegn. Men i dag kommer der flere og flere familier med børn. ”De unge familier kan lave en masse ting her, og der er heller ikke langt til badestrandene ved Østersøen”, påpeger Rainer Malchus.

Familieferie i Bad Malente: Mens moren hygger sig med en massage i wellness-afdelingen af Hotel Dieksee, kan faren tage børnene med til det nærliggende vildtreservat. Dér kan man kigge på forskellige dyr, hygge sig med en sejltur på søen, og se masser af fugle i den skønne natur.

Naturoplevelser på første klasse

Tågen over søen Dieksee i Bad Malente letter langsomt, og snart ser man konturerne af en lille ø. En flok grågæs kredser over vandet, og ved stien rundt om søen går en gruppe mennesker stavgang på en tidlig novembermorgen. Gæsterne i Precise Hotel Dieksee i Bad Malente er ved at vågne til et stille efterårs- scenarie. Ro og afslapning i den skønne natur er kodeordene her, siger hoteldirektør Rainer Malchus.

”Vores gæster søger ro og rekreation samtidig med aktiviteter i den frie natur i hjertet af Holstensk Schweiz”. Sådan hedder området, der er præget af kuperet terræn, over 200 søer og masser af skove, som fremstår novemberklædt i kulørte efterårsfarver. Holstensk Schweiz er en kæmpe naturpark mellem Kiel og Lübeck i Tysklands nordligste delstat Schleswig-Holstein.

Fred, wellness og masser af oplevelser

”Her er der næsten ingen larm, man kan bruge området hele året. Det samme gælder vores wellness-program”, forklarer hotelchefen.

Om foråret begynder højsæsonen så småt. Der er tid til cykel- eller vandreture ved søerne og i de grønne skove. Der er også mulighed for at deltage i en 5-søer-sejltur på det netværk af søer, der ligger i området omkring Bad Malente.

Kun et par kilometer væk finder man den smukke gamle by Eutin med slottet, gamle små gyder og skæve bindingsværkshuse. Også her snoer flotte stie sig langs søbredden.

Hotel Dieksee i Bad Malente er det eneste hotel i området med 4 stjerner. Og det forpligter. I 2013 vil man udvide wellness-programmet, som er kinesisk inspireret og har kinesiske behandlere ved massagebænkene. Det er bedst at booke behandlingerne forud. ”I 2013 vil vi udvide tilbuddet med hot stone-massager og tai chi-kurser”, siger Rainer Malchus.

Med de mange tilbud, indendørs som udendørs, er Holstensk Schweiz og Bad Malente-området attraktivt for besøgende i alle aldersgrupper. Og de er ikke bange for det omskiftelige vejr: ”Vores gæster kender det med vejret og er forberedt på lidt af hvert”, fastslår hotelchefen.

Vælg mellem 1 tilbud